Spring til indhold

Forkølelse

Når vi bliver forkølede, skyldes det næsten altid, at slimhinderne i de øvre luftveje er blevet invaderet af en forkølelsesvirus. Ofte tager immunforsvaret sig af virussen, inden vi når at mærke den, men nogle gange sætter virussen sig fast og giver da symptomer som nysen, løbende næse og træthed. Det er først og fremmest næsen, som rammes ved en forkølelse, men det er også ret almindeligt, at halsen, svælget og bihulerne påvirkes.  

Hvad er forkølelse 

Voksne bliver i gennemsnit forkølede 1-2 gange om året og børn betydeligt oftere end det. Det skyldes dels, at forkølelsesvirus smitter let både gennem luften og ved direkte kontakt, og dels at der findes over 600 forkølelsesvirus, som immunforsvaret skal holde rede på. Rhinovirussen, som findes i over 100 forskellige varianter, er den mest almindelige forkølelsesvirus. 

De fleste forkølelser er milde og forsvinder af sig selv i løbet af 1-2 uger. Hvis du har en forkølelse, som ikke rigtig vil gå over, kan det skyldes, at én slags virus har afløst en anden, og at du i virkeligheden har fået to forkølelser lige efter hinanden. Det er i sig selv ikke noget at være bekymret over. Men hvis du har en langvarig forkølelse i kombination med symptomer fra ørerne, halsen, luftrøret eller bihulerne, kan det tyde på, at du har fået en følgesygdom. Du bør i så fald søge læge. Det gælder også, hvis du har en langvarig forkølelse med feber, som har varet i mere end fire døgn eller som vender tilbage, efter at du har været feberfri i et stykke tid. 

viruseptin

Inkubationstid 

Inkubationstiden for forkølelse er kort, og symptomerne plejer at vise sig blot 1-2 dage efter, at du har været i kontakt med virussen. I første omgang viser symptomerne sig i næsen, men det er også almindeligt, at hals, svælg og bihuler påvirkes.  

Symptomerne varierer fra person til person, men er som regel mest intensive i den første fase af forkølelsen for derefter at aftage gradvist. En mild forkølelse kan gå over i løbet af kun nogle få dage, men sommetider kan symptomerne vare ved i helt op til 2 eller 3 uger. 

Hvornår smitter forkølelse

Forkølelser er mest smitsomme i de første dage efter, at kroppen er blevet inficeret, og kan endog smitte dagen inden, symptomerne bryder ud. En af grundene til, at forkølelsesvirus spredes så let, er netop, at de smitter, inden du ved, at du er syg.

Forkølelser smitter også lettere om vinteren. Men at vi skulle blive syge af at blive afkølede, er en myte! At forkølelser er mere almindelige i vinterhalvåret, skyldes snarere, at vi tilbringer mere tid indendørs og lever tættere på hinanden, når det er koldt udenfor. 

Komplikationer fra forkølelsesvirus 

Infektioner i de øvre luftveje er ofte milde og plejer at gå over i løbet af en uge eller to, men både forkølelse og influenza kan sommetider medføre alvorlige følgesygdomme, som i værste fald kan blive livstruende. Bakteriel lungebetændelse er en følgesygdom, som i alvorlige tilfælde kan medføre døden, men hjerteinfarkt og hjertesvigt er også almindeligt. Personer over 65 år, kronisk syge og de, som af andre grunde har kraftigt nedsat immunforsvar, løber en større risiko end andre for at få livstruende komplikationer ved en luftvejsinfektion. 

Forskellen mellem forkølelse og influenza 

Forkølelse og influenza er forårsaget af helt forskellige virusgrupper, men begge kan give de samme symptomer i begyndelsen af sygdomsforløbet – træthed, snue, hoste og ondt i halsen. Forkølelser er som regel ganske milde infektioner, som ikke kræver sygefravær, mens influenza giver alvorligere symptomer, som opstår pludseligt og varer i længere tid end ved en almindelig forkølelse.  

Pludselige muskelsmerter, appetitløshed, ekstrem træthed og feber på 39-40 grader er typiske influenzasymptomer. Feberen kan vare i tre til fem dage, og det er ikke usædvanligt, at man er sengeliggende i 1-2 uger ved influenza. En forkølelse kan også give feber, men så drejer det sig i de allerfleste tilfælde om relativt lave temperaturer og primært i børn. 

Hvem får forkølelse og influenza? 

Forkølelse er en af vores allermest almindelige infektionssygdomme, og den rammer alle, gamle som unge. Voksne bliver i gennemsnit forkølede 1-2 gange om året, mens børn kan få så mange som 6-10 forkølelser pr. år, eftersom de endnu ikke har et fuldt udviklet immunforsvar. 

Desuden bryder der hver vinter influenzaepidemier ud, som rammer 5–15 procent af alle voksne og 20–30 procent af alle børn. Det betyder, at op til 3 millioner voksne og 1½ millioner børn i Skandinavien får influenza hvert år. Også forkølelser er mest almindelige i vinterhalvåret, når vi tilbringer mere tid indendørs, hvor virus lettere spredes. Børnehaver, skoler og andre miljøer, hvor mennesker færdes tæt på hinanden, er typiske smittesteder for de virus, som forårsager forkølelse og influenza. 

Sådan genkender du forkølelsessymptomerne 

Føler du dig mere træt end normalt og generelt sløv? Så kan det være, at en forkølelse er på vej til at bryde ud. En generel følelse af sygdom i kroppen er ofte det første symptom, som viser sig ved en forkølelse, men det plejer snart at blive efterfulgt af flere tegn på infektion. Løbende næse, hoste, ondt i halsen, let feber og at man bliver stoppet i næsen, er klassiske forkølelsessymptomer. 

En gang imellem sker det, at en forkølelse forveksles med influenza, eftersom begge er virusinfektioner, der giver betændelse i luftvejene og lignende symptomer, men der er en del forskelle. En af forskellene er, at forkølelsessymptomer er mildere og plejer at komme snigende, mens influenza som regel slår til hurtigt med ondt i kroppen og høj feber. Influenza varer også ved i længere tid end en almindelig forkølelse. 

förkylningg

Almindelige symptomer ved forkølelse 

  • Nysen
  • Løbende næse 
  • Stoppet næse 
  • Hoste/hoste med slim 
  • Ondt i halsen 
  • Hæshed 
  • Hovedpine
  • Ondt i kroppen 
  • Trykken i bihulerne 
  • Let feber (hyppigst hos børn) 
  • Manglende appetit 

Løbende næse og stoppet næse 

Når du får en forkølelse, angribes slimhinderne i de øvre luftveje, som reagerer med at øge slimproduktionen. Det plejer at give løbende næse, som er kroppens måde at skille sig af med virussen. Samtidig med at du får en løbende næse, bliver indersiden af næsen betændt og svulmer op, så du bliver stoppet i næsen. Det kan gøre det sværere at trække vejret, især om natten, når kroppens liggende stilling bevirker, at der samler sig blod i næsen.  

I begyndelsen af infektionen plejer slimen at være næsten gennemsigtig og tynd som vand for derefter at blive tykkere og få en gullig eller grønlig farve. Det er helt normalt og behøver ikke betyde, at du har fået komplikationer eller en bakterieinfektion. Men hvis snuen ikke går over i løbet af 10 dage, og du desuden føler trykken eller smerter i kinder, pande, overkæbe eller rundt om øjnene, kan det ske, at forkølelsen har udviklet sig til en bihulebetændelse. 

Hoste, hæshed og ondt i halsen 

Hoste er kroppens måde at slippe af med slim og partikler i luftvejene for at beskytte lungerne. Ved en forkølelse er det normalt, at slimhinderne i luftvejene bliver irriterede, hvilket kan medføre en tør hoste. Efter nogle dage kan der begynde at danne sig mere slim i luftvejene, og så kan hosten gå over til en hvæsende hoste med slim. Så kan det være, at du hoster slim op, der er gult eller grønligt. Også stemmebåndene kan blive irriterede og betændte ved en forkølelse, og det kan medføre hæshed. 

Feber og ondt i kroppen 

Feber er et tegn på, at dit immunforsvar gør sit arbejde og bekæmper virus eller bakterier, som cirkulerer rundt i kroppen. Det er normalt hverken farligt eller unormalt at få feber! Feber ved forkølelse er mere almindeligt hos børn end hos voksne, men der findes undtagelser. Stigende feber mærker du ved, at du får kuldegysninger og føler dig øm i kroppen. Når feberen falder igen, kan det i stedet medføre svedeture. Kropstemperaturer over 38 grader Celsius anses normalt for feber hos voksne. 

Lungebetændelse og andre følgesygdomme 

Hvis dine forkølelsessymptomer bliver værre, eller du får nye gener, for eksempel feber, når du burde begynde at få det bedre, skal du søge læge. Det kan tyde på, at du har fået en følgesygdom, som kan kræve lægebehandling og i nogle tilfælde indlæggelse på hospital. Hos ældre kan influenzaen sommetider komme snigende som en mild infektion, så hvis du er over 65 år eller tilhører en risikogruppe, skal du være ekstra opmærksom på dine symptomer. 

Lungebetændelse 

En forkølelse, som forværres efter fire til fem dage og giver feber i kombination med alvorligere symptomer i luftvejene, kan have gået over til lungebetændelse. Åndenød, smerter i brystet ved dybe vejrtrækninger og langvarig hoste med misfarvet slim er almindelige symptomer på lungebetændelse. Det kan også ske, at du får kuldegysninger, hovedpine og større træthed end normalt. Små børn kan få andre symptomer end voksne, som for eksempel hvæsende eller pibende vejrtrækning, svag, stødende hoste, manglende energi, opkastninger og mavesmerter. 

Oftest er det bakterier som pneumokokker, der forårsager lungebetændelse, især hos små barn og voksne over 50 år, men det kan også være virus som RS-virus eller influenzavirus, der ligger bag. Sommetider kan en forkølelse eller influenza gå over til lungebetændelse. Det skyldes, at forkølelses- eller influenzavirussen har beskadiget slimhinden i luftvejene, så den ikke kan modstå et virus. 

Bakteriel lungebetændelse behandles normalt med antibiotika og går oftest over i løbet af en måned, men for infektioner, som er forårsaget af virus, findes der i dag ingen effektiv behandling. For visse risikogrupper, for eksempel personer med kroniske sygdomme eller midlertidigt nedsat immunforsvar, kan en lungebetændelse i værste fald blive livstruende. Hvis du tilhører en risikogruppe, kan du blive vaccineret mod pneumokokker for at mindske risikoen for at blive smittet. 

Halsbetændelse  

En forkølelse, som bliver værre i kombination med ondt i halsen og vanskeligheder med at synke kan betyde, at du har fået halsbetændelse. Høj feber, hovedpine og hævede og ømme lymfekirtler er andre almindelige symptomer på halsbetændelse. 

Halsbetændelse er en infektion i mandlerne, som oftest er forårsaget af en streptokokbakterie, men den kan også være forårsaget af virus. Sygdommen er især almindelig blandt børn og unge og kan spredes hurtigt blandt børnegrupper i børnehaver og skoler. Halsbetændelse kan gå over af sig selv, men kan behandles med antibiotika, hvis det er bakterier, der er årsagen, og du har alvorlige gener. 

Bihulebetændelse 

Sommetider kan forkølelsesvirus sprede sig fra næsens slimhinde til bihulernes slimhinde, hvor de forårsager en bihulebetændelse. Det viser sig normalt ved, at du får ondt i kinderne eller panden, snot der løber bagud, dårligere lugtesans eller mærker et tryk mod tænderne i overkæben. Ofte er symptomerne værre i den ene side. 

Bihulebetændelse kan lindres ved næseskylning og næsespray mod stoppet næse og forsvinder ofte af sig selv. Sværere tilfælde kan dog kræve lægebehandling. Det er som oftest voksne og større børn, der rammes af bihulebetændelse, eftersom bihulerne ikke er fuldt udviklede hos små børn. 

Mellemørebetændelse

Når du er forkølet, bliver det lettere for bakterier at sætte sig fast i slimhinderne i næsen og ørerne, hvilket igen kan medføre en infektion i mellemøret. Ved mellemørebetændelse dannes der betændelse bag trommehinden, som også bliver rød og svulmer op. Sommetider bliver trykket på trommehinden så højt, at den revner, og pusset løber ud, noget som gør meget ondt. 

Mellemørebetændelse er en almindelig komplikation ved forkølelse hos børn, men er relativt sjældent hos voksne. Infektionen kan give vedvarende smerter i ørerne, som ofte begynder om aftenen eller natten. Andre symptomer er feber og nedsat hørelse, eller at det føles, som om man har propper i ørerne. Ofte går generne over af sig selv efter nogle dage, men sommetider er det nødvendigt med lægebehandling. Børn og voksne, som rammes af hyppigt tilbagevendende mellemørebetændelser, kan få indopereret et lille plastrør i øret. Røret gør, at der ikke opsamles så megen væske bag trommehinden, og at trykket bliver lavere, samt at risikoen for betændelse reduceres. 

Grupper med øget risiko for følgesygdomme 

  • Personer over 65 år 
  • Gravide 
  • Overvægtige
  • Diabetikere 
  • Personer med hjerte-kar-sygdomme 
  • Personer med kroniske lungesygdomme som KOL eller svær astma 
  • Personer med kronisk lever- eller nyresvigt 
  • Personer, som har kraftigt nedsat immunforsvar af andre grunde 

Forkølelse hos babyer og børn 

I de første leveår bliver børn og babyer ofte forkølede. Babyer og børn op til 2-års alderen bliver normalt ikke immune over for den virus, de er blevet smittet af. Ældre børn bliver derimod ofte immune over for virussen, og det er vigtigt for opbygningen af immunforsvaret. Hver gang et barn får en infektion, dannes der nemlig antistoffer, som giver dem en vis immunitet mod fremtidige infektioner. Fra og med 10-års alderen bliver børn ikke forkølede oftere end voksne. 

Symptomer 

Børn og babyer plejer at få de samme symptomer som voksne ved forkølelse – hoste, ondt i halsen, løbende næse, nysen og at man bliver stoppet i næsen – men de får oftere alvorligere gener og også feber. En anden forskel er, at en forkølelse hos babyer og småbørn ofte medfører falsk strubehoste eller mellemørebetændelse. Ligesom hos voksne går forkølelser og influenza hos børn oftest over af sig selv, men der findes måder til at lindre symptomerne og forkorte sygdomsperioden: 

  • Sørg for at barnet får så megen hvile som muligt. Hvis barnet har feber, skal det blive hjemme fra børnehave eller skole. 
  • Giv barnet meget at drikke. 
  • Rens næsen med saltvandsopløsning for at lindre tilstoppet næse. 
  • Brug en forkølelsesspray til at hæmme væksten af virus i næseslimhinden og fremme helbredelsen af infektionen. Der findes spray, som er godkendt til børn helt nede fra 1-års alderen. 
  • Hvis barnet har høj feber, kan du give det receptfri smerte- og febernedsættende medicin, men du må ikke give febernedsættende medicin unødigt, eftersom feber er en del af kroppens naturlige forsvar mod infektioner.  

Almindelige forkølelser og influenza hos babyer og børn er næsten altid forårsaget af virus og ikke bakterier. Hvis barnet får meget høj feber, ondt i ørerne, svært ved at trække vejret eller pludselig får det dårligere, bør du dog kontakte en læge, eftersom det kan tyde på komplikationer, som kræver lægebehandling. 

Bekæmp forkølelse og influenza 

Forkølelse og influenza er forårsaget af meget smitsomme virus, som invaderer kroppen. Der findes i dag ingen kendte lægemidler, der helt kan helbrede forkølelse, og for det meste går infektioner i de øvre luftveje over af sig selv i løbet af et par uger. Men hvis du gerne vil bekæmpe forkølelsen, kan du bruge et eller flere produkter, som lindrer symptomerne, hæmmer væksten af virus, forkorter sygdomsperioden og nedsætter risikoen for at blive smittet igen. 

At modvirke forkølelse og influenzalignende symptomer er ekstra vigtigt, hvis du tilhører en risikogruppe med nedsat immunforsvar, eftersom en almindelig forkølelse kan medføre andre følgesygdomme. Behandlingen er nemlig mest effektiv i begyndelsen af sygdomsforløbet. 

Tips til at lindre og bekæmpe forkølelse 

At forebygge infektion er selvfølgelig det allerbedste forsvar mod forkølelse og influenza, men hvis du allerede er blevet syg, findes der både husråd, lægemidler og medicinsk udstyr, der kan hjælpe dig med at bekæmpe forkølelsen. 

Generelle råd 

  • Drik rigeligt med væske
  • Sov med hovedet højt for at dæmpe hævelsen i næseslimhinden
  • Slap af og sørg for at få så megen hvile som muligt. Ved en let forkølelse kan du som regel stadig gå på arbejde, men hvis du har feber, bør du blive hjemme

Husråd og naturlægemidler 

  • Næseskylning med saltvandsopløsning kan hjælpe, når du er stoppet i næsen
  • C-vitamintilskud og echinacea er populære husråd, som har en begrænset dokumenteret virkning mod forkølelse, men som muligvis kan forkorte sygdomsperioden lidt
  • Hyldebærekstrakt kan både lindre forkølelsessymptomer og forkorte sygdomsperioden

Næsespray og mundspray 

  • Næsespray mod stoppet næse kan lindre, hvis du er stoppet i næsen eller snottet, men må ikke anvendes i mere end 7-10 dage. Langvarig anvendelse kan nemlig medføre, at du bliver permanent stoppet i næsen. 
  • Virushæmmende næsespray lindrer symptomer som stoppet næse, løbende næse, hoste og ondt i halsen. Til forskel fra almindelig næsespray mod stoppet næse kan virushæmmende næsespray også modvirke forkølelsen ved at mindske virusmængden og indkapsle virus i næsens slimhinde. Det forhindrer igen infektionen i at sprede sig og gør, at du slipper hurtigere af med forkølelsen. 
  • Virushæmmende mundspray har den samme effekt som virushæmmende næsespray, men virker først og fremmest i mund- og svælgslimhinderne i stedet for i næsen. 

Lægemidler 

  • Hostedæmpende medicin kan lindre vedholdende, tør hoste hos voksne og kan fås uden recept på apoteket. 
  • Slimløsende medicin findes både til voksne og børn og kan hjælpe, hvis du har en besværlig hoste med meget og sej slim.
  • Halstabletter/sugetabletter fås uden recept og kan lindre halsondet og hæmme infektioner i halsen. 
  • Hovedpinepiller/febernedsættende lægemidler, kan anvendes efter behov for at lindre hovedpine, muskelsmerter og feber. De kan også tages mod feber, men må ikke anvendes unødigt, eftersom feber er kroppens naturlige måde at forsvare sig mod infektion. 

Influenzamedicin er receptpligtig og skal ordineres af lægen. Hvis dine forkølelsessymptomer ikke går over, men i stedet forværres, selvom du er blevet behandlet med receptfri produkter, bør du kontakte en læge. 

Tips i forkølelsestider: Sådan kan du modvirke forkølelse og influenza 

Hvis du er uheldig, kan forkølelsen eller influenzaen desuden slå til på det værst tænkelige tidspunkt, for eksempel inden en vigtig rejse eller operation. Heldigvis findes der flere enkle tips, som både kan mindske risikoen for at blive inficeret og lindre symptomerne, når forkølelsen eller influenzaen er en kendsgerning.

Tips, som kan modvirke forkølelse/influenza 

  • Vask hænderne med sæbe ofte og længe. Omhyggelig håndvask er ekstra vigtig, før du spiser, og efter du har været på toilettet, pudset næsen eller befundet dig på steder, hvor virus ofte spredes, for eksempel i børnehaven eller bussen 
  • Undgå at pille dig selv i ansigtet, især ved øjnene eller i næsen, med uvaskede fingre
  • Undgå at møde eller i det mindste have nærkontakt med personer, som du ved er syge
  • Sørg for at få tilstrækkeligt med søvn om natten. Studier har vist, at personer, der sover mindre end syv timer pr. nat, løber en tre gange større risiko for at blive forkølede end dem, der sover mere end otte timer
  • Spis varieret og tag kosttilskud efter behov. Frugt og grøntsager indeholder meget C-vitamin og mange antioxidanter, som styrker immunforsvaret og holder slimhinderne sunde. Fed fisk og berigede mejeriprodukter indeholder D-vitamin, som er meget vigtigt for reguleringen af immunforsvaret. Visse risikogrupper kan desuden have brug for et tilskud af D-vitamin i det mørke vinterhalvår
  • Sørg for at få regelmæssig motion. Træning i passende doser styrker immunforsvaret og modvirker mental stress, som er en af de medvirkende årsager til forkølelse
  • Hold op med at ryge. Rygning kan skade slimhinderne og de fimrehår, der beskytter lungerne mod virus og bakterier, og kan også svække immunforsvaret
  • Prøv en virushæmmende mund- eller næsespray. Produkter, som kan forhindre virus i at sætte sig fast på slimhinderne og dermed modvirke forkølelse, kan fås i håndkøb på nærmeste apotek
  • Prøv naturlægemidler som echinacea. Studier har vist, at echinacea kan have visse forbyggende egenskaber. Dog er det uklart om effekten på sygdomsforløbet, og kan kræve ganske store doser. Vær opmærksom på, at echinacea kan være allergifremkaldende hos nogle personer
  • Bliv vaccineret mod sæsoninfluenza, især hvis du tilhører en risikogruppe. Du kan kombinere vaccinationen med en virushæmmende næsespray som ekstra beskyttelse

Hindre infektionen i at sprede sig 

Hvis du føler dig generelt sløj og begynder at hoste, få løbende næse eller ondt i halsen, er der stor risiko for, at du allerede har fået en infektion. Da gælder det om at fokusere på at behandle forkølelsen og forhindre, at den spredes videre. Forkølelsesvirus spredes som regel e tog hurtigt, især i de første dage, men med sund fornuft og god hygiejne kan man mindske risikoen for at gøre andre syge. 

Tips, som kan forebygge spredning af forkølelse/influenza 

  • Vask hænder ofte og længe, mindst 20 sekunder. Hvis du ikke har adgang til vand, kan du sagtens bruge håndsprit.
  • Host og nys i armhulen i stedet for i hånden.
  • Undgå nærkontakt og at tage andre i hånden. Virus smitter oftest ved direkte kontakt eller ved, at partiklerne spredes i luften på nært hold.
  • Brug engangshåndklæder og papirlommetørklæder.
This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.