Virus

Når du bliver forkølet eller ligger syg med influenza, betyder det, at kroppen er angrebet af virus. Men hvad er virus egentlig? Virus er meget små smittende mikroorganismer, hvor de derefter formerer sig.

Der findes over 600 virus, som kan forårsage infektioner hos mennesker, og blandt dem er der cirka 200, som inficerer næse og svælg. Den mest almindelige årsag til forkølelse er rhinovirussen, som findes i mindst 150 varianter. Andre almindelige forkølelsesvirus er coronavirus, parainfluenzavirus, influenzavirus og RSV. Mere end halvdelen af alle børn under 1 år og de fleste af alle 2-årige har haft mindst én RSV-infektion. Influenzavirus inddeles normalt i type A, B og C, som igen inddeles i flere undergrupper. Type A og B er de typer, der forårsager epidemier hos mennesker, såkaldt sæsoninfluenza.

Virus i kroppen

Når vi får en virus ind i kroppen, reagerer vores immunforsvar ved at danne antistoffer, som binder sig til og ødelægger ”de ubudne gæster”. Men eftersom der findes så mange forskellige typer af virus, og de er dygtige til at ændre sig, er det svært for kroppen at genkende dem næste gang, du bliver inficeret. Immunforsvaret kan derfor ikke give nogen langvarig beskyttelse mod hverken forkølelse eller influenza.

Hvordan smitter virus?

Forkølelsesvirus kan smitte både ved direkte kontakt, for eksempel hvis du giver hånd til en smittet person, og ved indirekte kontakt hvis du rører ved noget, som har været berørt af en syg person med virus på hænderne.

Virus kan overleve i op til et halvt døgn på hårde overflader som borde, dørhåndtag og mobiltelefoner, mens de ikke klarer sig helt så længe på hud og bløde overflader såsom tøj. Du kan også blive smittet af virus, når en inficeret person nyser eller hoster på meget nært hold, og luften fyldes med bittesmå virusfyldte væskedråber, noget som kaldes for dråbesmitte.

Til forskel fra bakterier kan virus ikke formere sig selv, men er helt afhængig af at kunne hæfte sig på en vært med levende celler for at overleve. Virus smitter som regel hurtigt og er især smitsom de første dage efter smittetilfældet, til dels fordi bæreren af virussen ikke altid ved det, men spreder den ubevidst. Forkølelser smitter også lettere i vinterhalvåret, hvor vi tilbringer mere tid indendørs.

Hvad er bakterier?

Bakterier er meget små, encellede organismer, der findes overalt, både i kroppen og i vores omgivelser. De formerer sig hurtigt ved deling og er meget dygtige til at tilpasse sig, hvilket betyder, at de kan leve i ekstreme miljøer, hvor der ikke findes andet liv. I menneskets krop findes der cirka ti gange flere bakterier end menneskelige celler, blandt andet på huden, i mave-tarm-kanalen, i mundhulen og på kønsorganerne. De fleste bakterier er gode for os og bidrager til at beskytte kroppen mod infektioner ved at fortrænge skadelige bakterier og stimulere immunforsvaret. 

I tarmene lever der for eksempel mange godartede bakterier, som hjælper os med at optage næringsstofferne i maden, og som producerer stoffer, der er vigtige for, at kroppen kan fungere normalt. Bakterierne i tarmen kaldes normalt for mikrobiotaen og betragtes i dag af mange forskere som et selvstændigt organ.

Desværre findes der også en del bakterier, som kan forårsage sygdom, såkaldte patogene bakterier. Borrelia, kighoste, tuberkulose, klamydia, pneumokokker og salmonella er nogle eksempler på bakteriesygdomme.  

Hvad er forskellen mellem bakterier og virus?

Både virus og bakterier kan gøre os syge ved at inficere kroppen, og de smitter på stort set samme måde. Men der er også meget, der adskiller dem. Bakterier er større end virus og kan leve og trives stort set hvor som helst, mens virus kun kan formere sig ved at invadere levende celler. Bakterieinfektioner og virusinfektioner behandles også på forskellige måder. Der findes ikke så mange lægemidler mod virussygdomme, og mens antibiotika er effektive mod bakterier, er de helt virkningsløse mod virus. Derimod kan man vaccinere sig mod visse virus.