Spring til indhold

Kroppens blodomløb

En voksen har ca. 5,5 liter blod i kroppen, som pumpes rundt i hjertet. Hjertet skiftevis sammentrækkes og slapper af. Sammen med blodkarrene og lungerne danner hjertet kroppens blodbane. Dette er et vigtigt system, der blandt andet styrer tilførslen af ilt og næringsstoffer til cellerne, transporterer hormoner og signalstoffer, bekæmper infektioner, regulerer kropstemperatur og fjerner affaldsstoffer, der dannes under stofskiftet. Blodkarrene danner et netværk, der ligner et træ, hvor “stammen” består af den store halspulsarterie, aorta, som derefter opdeles i mindre og mindre kar. Tilsammen er blodkarrene næsten 100.000 kilometer lange og kan nå mere end to omgange rundt om jorden!

Der er tre forskellige typer blodkar, der håndterer blodcirkulationen i kroppen: arterier, vener og kapillærer.

Læs videre for at lære mere om:

  • Kroppens blodomløb
  • Blodprop i benet
  • Symptomer på blodprop
  • Åreknuder
  • Hævede ben og fødder

Kroppens blodomløb

Arterierne

Arterierne har tykke, elastiske vægge og transporterer iltrigt blod fra hjertet og ud til cellerne gennem stadig mindre grene. Når hjertet pumper blodet ud, udvides arterierne, hvilket mærkes i form af pulsen. Aorta, som er cirka 2,5 centimeter i diameter, er den største arterie i kroppen.

Venerne

Venerne er tyndere end arterierne og har strækbare vægge, der kan indeholde store mængder blod. De returnerer det iltfattige blod til hjertet, mens de tager kuldioxid og andre affaldsstoffer fra cellerne. I underkroppen skubbes blodet i venerne tilbage ved hjælp af lægmuskelpumpen, der også kaldes vores andet hjerte. Lægmuskelpumpen stimuleres af musklerne i anklen, der bøjer og strækker sig, når vi bevæger os, men fungerer dårligere, når vi sidder, ligger eller står stille i længere perioder. Venerne i underbenene har små ventiler, der forhindrer blodet i at strømme bagud.

Kapillærerne

Kapillærerne er de mindste kar og danner sammen et netværk, der forener arterier og vener. Kapillærerne har meget tynde vægge og håndterer udveksling af næringsstoffer, væsker og affaldsstoffer i cellevævet.

Hjertet

Hjertet, er en stor muskel, der i modsætning til andre muskler ikke kan blive påvirket af viljen. Det pumper blodet rundt i blodkarrene ved skiftevis at trække sig sammen og hvile. Hjertet består af fire hjertekamre, som er opdelt i forkamre og hovedkamre. Forkamrene kaldes også atrier. Hovedkamrene kaldes også hjertekamre eller ventrikler. De to hjertekamre i venstre side af hjertet er adskilt fra de to hjertekamre i højre side. Det skyldes, at de to hjertehalvdele pumper blod til to forskellige kredsløb. Den højre del pumper blod til lungekredsløbet (det lille kredsløb), hvor det iltes, og den venstre del bringer blod til system-kredsløbet, hvor resten af kroppen bruger ilten. Hjertets funktion er at pumpe blodet rundt i kroppen, så alle celler får ilt og næring tilført. Blodet strømmer til hjertet fra over- og underkrop via de store hulvener ind i højre atrie. Herfra løber det ned i højre ventrikel, der pumper blodet ud i lungepulsåren til lungerne (det lille kredsløb). I lungerne afgiver blodet kuldioxid og optager ilt, hvorefter det løber retur til hjertets venstre atrie. Fra venstre atrie løber blodet ned i venstre ventrikel, som pumper blodet ud i kropspulsåren Aorta og rundt i hele kroppen (det store kredsløb). Aorta deler sig i nogle mindre kar, som kaldes arterier. Disse arterier deler sig i nogle endnu mindre kar, der bliver kaldt arterioler. Arteriolerne forgrener sig til et fint net af kapillærer, og gennem alle disse forgreninger, når blodet ud til alle celler i kroppen. Blodet afgiver her sin ilt og optager i stedet kuldioxid. Blodet optager næringsstoffer som sukker, fedt og protein i kapillærerne i tarmen og leveren. Herfra strømmer det iltfattige, men næringsrige blod tilbage mod hjertet gennem venerne. Herefter starter kredsløbet forfra.

I hvile pumper hjertet mellem fem og seks liter blod pr. minut, men når du gør en indsats, kan volumen stige til 25-30 liter pr. minut. Hjertet slår normalt ca. 60-80 slag pr. minut i søvntilstand, hvilket normalt kaldes hvilepuls. Det er ca. 30 millioner gange om året, eller 2,5 milliarder gange i livet.

heart hands

Blodprop i benet

Over 10.000 mennesker indlægges hvert år i Sverige på grund af blodpropper, der har løsnet sig og sat sig fast i lungerne. Blodpropper, eller tromboser som de kaldes i fagsprog, skyldes, at blodet i blodkarrene størkner, så blodet har svært ved at passere. Blodpropper kan forekomme overalt i kroppen, men det mest almindelige er, at de dannes i benene. Ofte opløses blodproppen af sig selv uden at forårsage symptomer, men i nogle tilfælde kan ubehandlede blodpropper blive akutte og have alvorlige konsekvenser. Blodpropper, der løsner sig og når lungerne, kan for eksempel føre til åndenød, slagtilfælde eller hjerteanfald. Men det er muligt at beskytte sig mod blodpropper, og det er ekstra vigtigt, hvis man tilhører en risikogruppe.

Blodpropper kan forekomme både i arterier og vener, der er fastgjort af forskellige årsager. I arterierne skyldes blodpropper, at karrene gradvist kalker igen og får karvæggene til at trække sig sammen, hvilket fører til, at blodplader og hvide blodlegemer klæber og klumper sammen. I venerne skyldes trombose i stedet, at blodet størkner på grund af skader i karvæggen, eller fordi blodet cirkulerer for langsomt af forskellige årsager, for eksempel fordi ventilerne, der skubber blodet tilbage til hjertet fra benene, fungerer dårligt. Det kaldes venøs insufficiens. Dårlig blodcirkulation kan også skyldes, at man sidder meget på arbejde eller når man rejser, især med fly, der varer over seks timer.

Kvinder rammes oftere end mænd af blodpropper, hvor p-piller og graviditet øger risikoen betydeligt. Rygning, overvægt, arvelighed og tidligere tromboser er andre risikofaktorer for blodpropper, og personer over 60 år og dem, der behandles for kræft, har også større risiko. Blodpropper i bækkenet eller benene er også en almindelig komplikation efter større operationer, brækkede knogler og sygdomme, der tvinger dig til at være sengeliggende i længere tid.

Symptomer på blodprop

En blodprop kan være svær at opdage, fordi den i første omgang kan forårsage vage symptomer. Kontakt din læge, hvis du bemærker nogen af følgende symptomer:

  • Læggen bliver varm, øm, misfarvet eller hævet
  • Det gør ondt i benet eller læggen, når du går og bruger læggen
  • Overfladiske blodkar på benet stikker ud og er ømme
  • Følelse af tyngde i benet
  • Feber

Blodpropper, der allerede har nået lungerne, giver mere akutte symptomer, såsom åndenød, brystsmerter, besvimelse, hurtig puls og hoste.

Reducer risikoen for blodpropper med kompressionsstrømper

Støttestrømper eller såkaldte kompressionsstrømper er en gennemprøvet måde at både forebygge og behandle blodpropper. Kompressionsstrømper øger blodgennemstrømningen i benene ved at sidde tæt til rundt om anklerne, hvor trykket øges, og derefter gradvis aftager op mod knæet. Efterhånden som cirkulationen forbedres, falder også blodkoagulationen og hævelse i benene.

Kompressionsstrømper også kaldet støttestrømper fås i forskellige længder og med forskellige grader af komprimering. Nogle er medicinsk klassificeret og ordineret af en læge, men for de fleste er det nok at bruge støttestrømper i klasse1 og som kan købes på apoteket. (eksempelvis Mabs) Sørg for at købe strømper efter benmål og IKKE skostørrelse for at sikre, at strømperne passer godt og har maksimal effekt. Brug dem på flyrejser, efter operationer og andre situationer, der forhindrer optimal blodcirkulation. De kan sagtens anvendes hver dag.

hand calf man

Åreknuder

Hvis du har udvidede, slyngede blodårer, der buler ud lige under huden, er det sandsynligvis et tegn på åreknuder. Åreknuder forekommer normalt på benet, særligt i læggen og på låret. Selvom overfladiske åreknuder sjældent forårsager smerter eller farlige komplikationer, kan de opfattes som forstyrrende af de berørte. Der er en stærk forbindelse mellem åreknuder og forringet livskvalitet, og nogle lider så meget af deres åreknuder, at de ikke ønsker at dukke op i shorts eller nederdele om sommeren.

Åreknuder forekommer normalt på læggene eller indersiden af benene ved fødderne og skyldes, at ventilerne, der hjælper venerne med at pumpe blodet tilbage til hjertet, er blevet utætte, eller at venernes vægge er blevet svage og udvidede, hvilket kaldes venøs insufficiens. Det fører til, at trykket i venerne stiger, og de bliver synlige under huden. Omkring en ud af tre voksne lider af åreknuder, og det er noget mere almindeligt blandt kvinder end mænd.

Årsagen til åreknuder er ikke helt klar, men hormoner og arvelige faktorer er sandsynligvis involveret, mens overvægt og graviditet synes at øge risikoen for at blive påvirket. Personer, der tidligere har haft en blodprop eller står meget op på arbejdet, såsom frisører, menes også at være i øget risiko. Åreknuder forsvinder sjældent af sig selv, undtagen når de er opstået i forbindelse med graviditet.

Blå eller mørkelilla vener, der er 3-4 millimeter brede og føles klumpede og snoede under huden, er klassiske tegn på åreknuder. Små, røde og lilla vener, der spredes som et edderkoppespind eller trægrene på benet uden at bule ud, er også en form for åreknuder kaldet edderkopper. Åreknuder og edderkopper er normalt harmløse, men kan nogle gange føre til problemer, såsom:

  • Kløe omkring venerne 
  • Misfarvet hud omkring en åreknuder 
  • Opsvulmede, dunkende eller ømme ben 
  • Bensmerter, der bliver værre, når du sidder ned eller står op i længere tid

En lille del af dem, der er ramt af åreknuder, udvikler eksem eller bensår over tid, selvom dette er ualmindeligt. Åreknuder kan også føre til overfladiske blodpropper, kendt som tromboflebit. Overfladiske blodpropper er faktisk en betændelse i karvæggen, der kan gøre ondt, men er normalt ikke så alvorlige som dybe blodpropper

Forebygge og modvirke åreknuder

Forstyrrende åreknuder kan forebygges og lindres ved at øge cirkulationen og træne musklerne i benene. Træn regelmæssigt, tag små pauser fra at sidde og stå på arbejde, og prøv at tabe dig, hvis du bærer et par kilo for meget. Hvis benene er hævede, er det godt at holde dem højt så ofte som muligt for at lette trykket i benene, for eksempel ved at bruge en fodskammel og sove med en pude under benene.

Hævede ben og fødder

Når vi sidder eller står i lang tid på arbejdet, er det let for ben og fødder at hæve. De kan også føles tunge, anspændte og undertiden følelsesløse, især mod slutningen af dagen. Graviditet, fedme og rejser (fly og bil) kan også forårsage hævede fødder og ben, mens det i andre tilfælde kan være kroniske sygdomme, der ligger bag det.

Unaturlig hævelse i ben og fødder kaldes normalt ødemer og er et tegn på, at vævene i benene af forskellige grunde har ophobet blod eller anden væske.

I de fleste milde tilfælde kan hævelsen modvirkes og behandles med træning og komprimering med kompressionsstrømper.

I læggen sidder en muskelpumpe, der har til opgave at pumpe blodet tilbage fra benene til hjertet, men den fungerer kun, når vi bevæger os. Langvarig stående, siddende eller liggende stilling kan derfor forringe cirkulationen, fordi lægmuskelpumpen ikke stimuleres og derved kan benene hæve.

En anden grund til hævelser i benene kan være, at ventilerne i venerne, der skubber blodet op, er slidte eller ikke fungerer korrekt, hvilket får blodet til at strømme bagud og øge trykket i karrene. Det kaldes venøs insufficiens. Overfladisk venøs insufficiens manifesterer sig ofte som åreknuder, dvs. 3-4 mm tykke skildrende årer, der ligger lige under huden.

Dyb venøs insufficiens ligger derimod i dybtliggende vener, der ikke er synlige og normalt skyldes skader fra en tidligere blodprop. Ud over hævelse kan venøs insufficiens føre til symptomer som kløe, smerte, kramper, hudforandringer eller få benet til at føle sig varmt. Hvis du har smerter, skal du kontakte dit lægecenter, især hvis hævelsen er opstået hurtigt eller kun påvirker det ene ben. Det kan nemlig være tegn på en blodprop.

Hævede ben og fødder har en tendens til at blive værre med årene, delvis fordi vi bevæger os mindre, nogle bliver sengeliggende eller lider af kroniske sygdomme

Sådan undgår du hævede ben og fødder

Du kan stimulere blodcirkulationen og forhindre hævelse i ben og fødder ved:

  • Regelmæssig træning.
  • Tab i vægt, hvis du er meget overvægtig.
  • Bevæg dine fødder og ben, hvis du sidder stille, for eksempel ved at lave tåløft og skiftevis spænde og slappe af i lægmusklen.
  • Sæt benene i en høj position, mens du hviler eller ser tv.
  • Brug knæhøje medicinske kompressionsstrømper.

Selvom du normalt ikke har problemer med hævede ben og fødder, er det godt at bære kompressionsstrømper på længere flyvninger, da en langvarig siddende position i luften kan øge risikoen for blodpropper. Dette gælder især, hvis du tilhører en risikogruppe, for eksempel hvis du er gravid, tager p-piller, modtager hormonbehandling eller er over 60 år. Medicinske kompressionsstrømper af høj kvalitet kan købes på apoteker.

Læs mere på Fotkollen.se om almindelige fodproblemer og få tips til, hvordan du holder dine fødder sunde!

man woman running
This site is registered on wpml.org as a development site.